Skip to content

Stop Flugtbilisten

Personal tools
You are here: Episoder » Strøybergsvej - 9000 Aalborg
Episoder
13-årig offer for flugtbillist

Odense - Anderupvej

2017-12-06
Fodgænger dræbt af flugtbilist

Roskilde - Søndre Ringvej

2017-11-11
Stjal politibil og kørte galt

Grindsted - Tingvejen

2017-06-18
41-årig mand mistede livet - flugtbilist fængslet

Amager - Christmas Møllers Plads

2017-04-28
Flugtbilist anholdt i færd med at slette spor

Glostrup - Hovedvejen

2017-03-08
 

Strøybergsvej - 9000 Aalborg

Document Actions
Min Historie
Det var fredag, min kammerat og jeg var på vej i byen. Vi skiftedes til at cykle. Jeg cykler i forvejen op ad en bakke. Jeg stopper næsten ved toppen og vender hovedet for at se efter min kammerat som er på gåben. Idet jeg vender hovedet igen ser jeg et par billygter og jeg bliver ramt af bilen. Jeg bliver slynget op i luften, rammer ind i forruden og op over bilens tag. Bilen fortsætter med uændret fart væk fra stedet. Min kammerat kommer hurtigt til og får mig ind til siden og ringer efter en ambulance. Heldigvis for mig blev mit liv redet af, at jeg var fuld og ikke nåede at reagere på hvad der skete. Jeg var som en slasket dukke der blev ramt.
  Da jeg ligger på hospitalet og får behandling for de sår og skrammer jeg har pådraget mig, får jeg beskeden om at bilisten har meldt sig selv, med den melding om at han tror at han har slået en ihjel: Det kunne ligeså godt have været sandt, men en masse held og øl gjorde at jeg i dag er i live.
  Jeg var på det tidspunkt 18 år og tænkte ikke så meget over hvad der kunne have været sket med mig. Men senere har jeg mange gange tænkt over hvor heldig jeg egentlig har været. For det første at jeg overlevede og for det andet at jeg havde en med som kunne ringe efter en ambulance. Ved uheldet blev min mobiltelefon nemlig ødelagt og jeg ville ikke selv have været i stand til at ringe efter en ambulance. Jeg landede på mit højre knæ da jeg landende på vejen så jeg var ikke i stand til at gå. Jeg kunne have været helt hjælpeløs efterladt af en person der ikke tænkte over hvad han gjorde
  Det viste sig at manden der kørte bilen var påvirket af spiritus og at han flygtede fordi han ikke ville miste sit kørekort. En meget egoistisk handling efter min mening. Han ramte mig, efter eget udsagn, med 60-80 km/t. Det er mere end nok til at slå et menneske ihjel. Selv om manden meldte sig selv og han er blevet dømt i sagen har jeg aldrig fået at vide hvad han blev dømt for og hvilken straf han fik. Det er en ting som går mig meget på. Hvorfor bliver man ikke automatisk orienteret om udfaldet af den sag man selv har været indblandet? Det er jo ikke alle, inklusiv mig selv, der har styrken til at søge om aktindsigt efter at man har været udsat for en alvorlig ulykke. Bliver der gjort  for at hjælpe de ofre der står tilbage? Selv om jeg ved at der er en person der er blevet dømt i min sag, er der jo mange der aldrig får svar på hvem der kørte dem ned. Det er skræmmende at tænke på. Jeg tror jeg i de syv år der er gået har haft det lidt på samme måde som dem der aldrig får det at vide. Jeg er bare i den situation at jeg KAN søge om aktindsigt i modsætning til de mange ofre hvor bilisten aldrig er fundet. Og det er hvad jeg vil gøre nu, men synes ikke det skulle være mig som offer der skulle tage initiativ til at give mig ro i sindet.
Martin, 25 år.
Publiserert 2000-04-17 16:45
 

Powered by Plone

This site conforms to the following standards: