Skip to content

Stop Flugtbilisten

Personal tools
You are here: Episoder » Hvor mange ofre i en ulykke?
Episoder
13-årig offer for flugtbillist

Odense - Anderupvej

2017-12-06
Fodgænger dræbt af flugtbilist

Roskilde - Søndre Ringvej

2017-11-11
Stjal politibil og kørte galt

Grindsted - Tingvejen

2017-06-18
41-årig mand mistede livet - flugtbilist fængslet

Amager - Christmas Møllers Plads

2017-04-28
Flugtbilist anholdt i færd med at slette spor

Glostrup - Hovedvejen

2017-03-08
 

Hvor mange ofre i en ulykke?

Document Actions
For en del år siden skete det tragiske at min far kørte et barn ned, han var uden skyld i det. Iflg. politiet, havde overholdt fartgrænsen og kørt fuldt forsvarligt, da et lille barn på 1½år løb ud på vejen fra en indkørsel, min far gik i chok og kørte fra stedet, han kørte mod sygehuset, vidste ikke hvad han skulle, fattede dog at noget måtte gøres og ringede hjem og fortalte grædende hvad der var hændt og at han var på vej mod sygehuset. Vi siger at vi kører derud for at møde ham.

Et par minutter efter ringer telefonen igen – min bror ringer chokeret og siger at hans dreng er kørt ned og han og hans kone er på vej på sygehuset med ham, han informerer samtidig politiet at han kører udrykningskørsel, da han ikke tør vente på ambulancen.

(det skal tilføjes at det kun var anden gang de var på adressen på besøg hos nogle venner)

Da vi ankommer til sygehuset er min nevø allerede i gang med at blive undersøgt, lægerne konkludere at han har brækket arm og ben og han får benet i gips og armen skal opereres, min mor er på skadestuen sammen med dem og siger at han ikke bevæger sit ben, hvilket de totalt ignorerer – med det resultat at han i dag er lammet, da han har fået en rygmarvsskade. Sygehuset kunne med fordel have overflyttet ham til rigshospitalet – hvad de senere også kom til.

Jeg venter på gangen og ind kommer min far, total bleg og i chok, hvor jeg må overbringe ham den forfærdelige nyhed at det var hans eget barnebarn, han havde påkørt, men at han var i live og efter omstændighederne havde det godt. Der er ingen der tilbyder min far nogen form for hjælp – selvom et hvert professionelt menneske kan se at han er i chok.

I dag er min nevø en flabet skøn teenager som de nu er i den alder, med den begrænsning at han er lam og bruger kørestol og krykker, har ingen psykiske hæmninger efter ulykken. Han klarer sig fint bortset fra han nok ikke bliver landmand eller balletdanser, hans største sorg i hans barndom var at han mistede sin farfar kort tid efter ulykken.

Den farfar som døde af sorg kort tid efter at have kørt et barn ned. Min Far døde under en ganske harmløs operation, men blev genoplivet for kun at dø 1½ måned senere, han hjerte kunne ikke bære den smerte at have skadet et andet menneske. Det skal siges at min bror og svigerinde aldrig har bebrejdet ham noget - kun dem selv fordi de et splitsekund var uopmærksomme.

Det jeg vil sige med dette indlæg er at der altid er to eller flere ofre involveret i en sådan tragedie og ingen ved hvordan vi selv ville reagere i chok, man kan kun håbe på at man har åndsnærværelse til at stoppe og yde førstehjælp og tilkalde ambulance og politi.

Jeg håber at man som den påkørte part kommer videre med sit liv og kan tilgive den ”skadende part”  og at jeg med mit hjerte tror at de fleste ”flugtbilister” kører i chok og hvis de senere ikke melder sig må det være på grund af skam. Måske er der enkelte undtagelser - men jeg tror ikke at ”flugtbilister” er kolde beregnende kynikere.

Venlig hilsen ”fluen på væggen”

Publiserert 2007-10-03 10:24
 

Powered by Plone

This site conforms to the following standards: