Skip to content

Stop Flugtbilisten

Personal tools
You are here: Episoder » 13-årig offer for flugtbillist
Episoder
13-årig offer for flugtbillist

Odense - Anderupvej

2017-12-06
Fodgænger dræbt af flugtbilist

Roskilde - Søndre Ringvej

2017-11-11
Stjal politibil og kørte galt

Grindsted - Tingvejen

2017-06-18
41-årig mand mistede livet - flugtbilist fængslet

Amager - Christmas Møllers Plads

2017-04-28
Flugtbilist anholdt i færd med at slette spor

Glostrup - Hovedvejen

2017-03-08
 

13-årig offer for flugtbillist

Document Actions
Odense - Anderupvej
Victor Bødker har ikke meget til overs for den bilist, der kørte ham ned og efterlod ham på asfalten tirsdag morgen.
Victor Bødker på 13 år blev kørt ned tirsdag morgen. Han blev ramt bagfra af en bil på Anderupvej ud for Rema 1000 i Odense.
- Jeg kommer cyklende, og lige pludselig kører jeg forbi Rema, og så synes jeg, det er mærkeligt, at jeg kigger op i himlen. Det burde jeg ikke. Det gik så hurtigt, siger Victor Bødker til TV 2/Fyn.
- Lige pludselig rammer jeg jorden og glider hen ad cykelstien, fortæller han.
Da drengen faldt af bilen, fortsatte bilisten i høj hastighed fra ulykkesstedet. Victor Bødker blev bragt til Odense Universitetshospital, hvor han har tilbragt natten på intensiv afdeling.
- Min første tanke var: Jeg håber ikke, jeg skal opereres, selv om jeg har mange smerter i kroppen, fortæller Victor Bødker.
Den 13-årige dreng har forstuvet venstre ringefinger, slået en flig af hoften, fået blødninger i milten, og så har han en lungespids, som er klapset sammen. Han er tirsdag blevet overflyttet til børneafdelingen og forventes udskrevet om to dage.
Victor Bødker kommer først i skole igen i det nye år. Bilisten fortsatte cirka 50 meter med drengen og cyklen på køleren. Victor Bødker har ikke meget til overs for bilisten, der lå ham ligge på asfalten.
- Han er en spasser. At han kan finde på at gøre sådan noget, siger Victor Bødker.
Han håber snart, at han kan komme i skole igen. Det bliver dog formentlig først efter juleferien.
Tirsdag efterlyste Fyns Politi en sølvgrå Citroën C5-stationcar. Onsdag eftermiddag meddelte politiet, at man sandsynligvis har fundet bilen, der var involveret i ulykken.
- Vi har fundet en række spor på gerningsstedet og på bilen, som gør, at vi er ret sikre i vores sag. Hvad vi præcist har fundet, kan jeg ikke komme nærmere ind på af hensyn til efterforskningen i sagen, siger vagtchef Hans Jørgen Larsen fra Fyns Politi.
De kommende dage arbejder politiets teknikere på at slå endeligt fast, om den sølvgrå Citroën C5 er den bil, der ramte drengen.
Bilens ejer er endnu ikke afhørt af politiet. Derfor har vagtchefen ikke yderligere oplysninger eller kommentarer i sagen.
Af Sune Jørgensen på tv2.dk
Publiserert 2017-12-06 22:15
 

Powered by Plone

This site conforms to the following standards: